Issuu er en dansk it-virksomhed blev etableret i 2007 af Ruben Bjerg Hansen, Michael Hansen, Martin Ferro Thomsen og Mikkel Jensen - og spås at blive for magasiner på nettet, hvad YouTube er for onlinevideoer.

Issuu tilbyder 11 millioner magasiner gratis til alle på nettet. Det estimeres, at 72 millioner dagligt læser en publikation gennem Issuus system, og hver dag bliver der tilføjet 21.000 nye publikationer til netværket.

I 2009 blev Issuu.com udnævnt som en af verdens 50 bedste hjemmesider af Times, hvilket har betydet, at Sunstone Capital over flere omgange har skudt penge i Issuu.

Med 80 millioner månedlige læsere, status som en de 200 mest besøgte sider i USA og en Google-ranking, der er bedre end Microsofts, skulle man umiddelbart tro, at de fleste danskere havde hørt om den danske virksomhed bag sådanne meritter.

Forholdsvis ukendt – endnu
Men danske Issuu har levet et stille liv, siden deres site blev udråbt til en af de 50 bedste i verden af Times tilbage i 2009.

Issuu er nemlig klar til at træde frem i rampelyset og samler derfor alt indhold fra Issuus egen portal og inviterer onlinebrugere til gratis at læse nichemedier om alt fra hunde over film og mode til boligindretning.

Lidt forsimplet kan man kalde det et YouTube for magasiner, hvor man kan grave sig gennem 11 millioner af slagsen.

Kilde: Berlingske Business

I stedet for den traditionelle push-strategi får virksomhederne i større og større omfang øjnene op for at hive viden ud af deres forbrugere gennem samarbejde.

Ophavsmændene til det populære udtryk (Co-creation), der første gang blev publiceret i en artikel i Harvard Business Review i 2000, hedder C.K. Prahalad og Venkat Ramaswamy.

13 år efter den første omtale, er marketingstrategien ved at blive mainstream herhjemme. Lige nu barsler Arla med en helt ny drikkeyoghurt, der er udviklet med hjælp fra 16 unge studerende.

Udfordringen for de traditionelt tænkende producenter er nemlig, at vor tids forbrugere ikke længere gider det perfekte. De vil meget hellere have det fællesskabsorienterede og menneskelige.

Forbrugerne vil i højere grad påvirke dagsordenen og komme med inspiration til, hvilke type varer de ønsker.

Økofirma i græsrodsdialog
Co-creation er ikke til at komme udenom, hvis der også skal tjenes penge i fremtiden, lyder det fra Jonathan Løw, der er marketingchef i Kaospiloterne.

”Produkterne sælger i hundredtusindvis, og forretningsmodellen har bevist sit værd og er i dag økonomisk bæredygtig. Samtidig sker markedsføringen viralt igennem de tusindvis af mennesker, der putter penge i det pågældende produkt, og denne personlige anbefaling er guld værd for de nye brands”, skriver han i en klumme på markedsforing.dk.

Økofirmaet Aarstiderne.com har længe været foregangsmænd på co-creation fronten. Ved bevidst at gå i dialog med forbrugerne af deres populære frugt- og måltidskasser finder de frem til nøjagtig den sammensætning, der bliver til mest glæde hos slutbrugeren.

Firmaet har for nylig lanceret en slankekasse på opfordring fra deres kunder.

Personificér din yoghurt
Samarbejdet mellem mejerigiganten og gruppen af de unge studerende har tilvejebragt et lille mellemmåltid til dagens små pauser. En drikkeyoghurt, der kommer til at hedde ’Fusion’.

De unges idé går kort fortalt ud på, at lade det være op til den enkelte forbruger, at dosere hvor meget frugt, der skal blandes i drikken.

Hvordan det lige præcist kommer til at se ud emballeringsmæssigt finder Arlas produktudviklere sikkert en snedig løsning på, eftersom den nye drink forventes klar i første halvår af 2014.

Igen i år kan Apple prale af at være verdens mest værdifulde brand. Det fremgår af den nye Top 100-liste, som årligt udarbejdes af analysebureauet Millward Brown.

Det er endda til trods for manglende nyheder, en mindre andel af mobilsalget, en trykket indtjening og et dyk aktiekursen på 30 procent i 2012. Firmaets værdi er i år opgjort til 185 milliarder dollar, hvilket skal ses i forhold til deres børsværdi på 413 milliarder dollar.

Apple efterfølges af Google og IBM, hvis brands er estimeret til 114 milliarder og 113 milliarder dollar i analysen.
Den svenske møbelgigant IKEA er i år rykket hele 15 pladser frem til en 74. plads, mens landsmanden H & M findes på en 69. plads.
Nye brands på Top 100-listen i år er de to eksklusive modehuse Gucci og Prada samt finansinstitutionerne J.P. Morgan og Westpac Australia's First Bank.

Top 10 ser således ud:
Apple
Google
IBM
MacDonalds
Coca-Cola
AT&T
Microsoft
Marlboro
Visa
China Mobile

Mange ledige må i dag sande, at et CV og en ansøgning ikke er tilstrækkelige midler, hvis man skal få arbejdsgivernes opmærksomhed. Derfor er flere ledige nu begyndt at gå ad alternative veje for at gøre cheferne nysgerrige og dermed forhåbentlig skaffe sig et job.

I slutningen af sidste uge kom det frem, at den 27-årige nordmand Håvard Rugland havde skrevet kontrakt med NFL-klubben Detroit Lions efter de havde set hans fremragende sparketeknik på Youtube.

I efteråret lagde den unge nordmand en video af sine kicks på mediekanalen, og dén indsats bragte i første omgang en prøvetræning hos New York Jets med sig - og siden et opkald fra Detroit Lions.

Ifølge nfl.com skal Håvard Rugland nu kæmpe med veteranen David Akers om at blive kicker for Lions.

Se videoen her

Sang sig til et job
Også cand.merc. i økonomisk markedsføring Frederik Joen Nielsen har forsøgt sig med Youtube. Sammen med en ven skrev han en jobsang, der lynhurtigt blev set af mere end 23.000 brugere.

I videoen synger den 29-årige kandidat om sig selv og om sine kompetencer inden for kommunikation, marketing og analyse, og hvorfor arbejdsgiverne bør ansætte ham. Den cocktail er slået igennem på Facebook og LinkedIn, hvor videoen blev heftigt delt.

Ifølge den unge jobsøger har indsatsen kastet tre konkrete jobsamtaler af sig samt en invitation til dialog fra Google.

Se videoen her

Tekstforfatter skovlede sne
Frederik Joen Nielsen er ikke den første, der søger alternativt med succes. I januar 2010 skovlede den håbefulde tekstforfatter Kent Riddersholm Nielsen sig til en kop varmende kakao og en jobsamtale på det eftertragtede bureau Recommended i Århus.

Kent havde forberedt sin event grundigt, da han en kold morgen gik i gang med at skovle sin jobansøgning i sneen foran reklamebureauets hovedkontor i Århus. Anstrengelserne blev filmet, lagt på YouTube og fik massiv medieomtale – og deraf mere end 36.000 views.

Se videoen her

I Sverige fik den 27-årige Karl Lehman ligeledes adskillig jobtilbud, efter han rappede om sine jobkvalifikationer og lagde videoen på YouTube.

Se videoen her

Et forsøg med 60 personer har dokumenteret, at et forbud mod at surfe på nettet eller benytte de sociale mediekanaler i arbejdstiden kan være med til at sænke medarbejdernes koncentration.

Op mod hver tredje af landets virksomheder har forbudt deres personale at surfe frit og gøre brug af Facebook og Twitter i arbejdstiden.

Dét kan være et helt forkert strategisk træk, viser det studie som økonomilektor Marco Piovesan fra Københavns Universitet netop har offentliggjort resultatet af.

Kort fortalt gik forsøget ud på, at Marco og hans forskerhold bad 60 forsøgspersoner løse nogle computerbaserede opgaver. Opgaveløsningen krævede både fokus og nøjagtighed.

Midtvejs i forløbet fik halvdelen af deltagerne vist en morsom video. Den resterende gruppe blev advaret om videoen - og bedt om ikke at klikke på den.

Som æblet i edens have
Denne tilsyneladende forbudte fristelse påvirkede deltagerne i en sådan grad, at de lavede flere fejl end deltagerne i den anden gruppe.

”Hvis du har en fristelse på internettet - men ikke må falde for den, koster det energi og viljestyrke. Da du kun har en begrænset mængde viljestyrke, vil den energi, du bruger på at modstå fristelsen, ikke være tilgængelig for dig i dit arbejde”, forklarer Marco Piovesan om sit studie i DJØF-bladet.

Dermed kan virksomhedernes forbud have en fuldstændig modsat effekt på medarbejdernes effektivitet end tiltænkt.

Heldigvis lader langt de fleste virksomheder det være op til deres arbejdere at styre deres egen private surf.

Fagbladet ’Proceedings of the National Academy of Sciences’ (PNAS) har netop publiceret resultatet af en stor undersøgelse, hvor 58.000 frivillige Facebook-brugere gav psykometrikerne Michal Kosinski og David Stillwell fra University of Cambridge adgang til deres likes.

Ud fra ganske få likes på den sociale mediekanal kunne forskerteamet i samarbejde med en datalog fra Microsoft kortlægge brugernes personligheder. Dét er i grove træk hvad ordet psykometri går ud på.

Parametre som intelligens, vaner, personlighed, følelser og sociale adfærd røbes ud fra de tilsyneladende ligegyldige tilkendegivelse likes i virkeligheden er.

Ifølge undersøgelsen kan Stillwell og Kosinski med 95 procents træfsikkerhed forudsige, hvilket køn du har, om du er sort eller hvid, hvilket parti du stemmer på, om du er hetro-, bi- eller homoseksuel, og hvilken gud du tilbeder. Og overraskende nok kan algoritmen også regne ud om du har et stofmisbrug og hvor lykkelig, du er.

Helt nye dimensioner åbnes
Det er datalogen Thore Graepel, der har udviklet den datastruktur, der tygger sig igennem hvilke likes, der passer til hvilke personlighedstræk. Og derudover opdeler og kategoriserer dine likes med de informationen, du selv har fodret din FB-profil med.

Ifølge PNAS var teamet overraskede over hvor præcis algoritmen er.

”Aldrig før har vi haft adgang til så fyldestgørende data om forbrugerne”, hvilket vil åbne helt nye dimensioner via en kombination af videnskabeligt robuste personlighedstests og anden demografisk information”, udtaler Michal Kosinski i en officiel pressemeddelelse.

Du sættes til salg online

De har længe været legitimt at anvende personlighedstests i ansættelsessammenhænge. Testen tjener intet andet formål - end at finde ud af om du er den rette til jobbet.

At udfylde den form for personlige informationer forbinder mange med at blotte sig fuldstændigt -at sænke paraderne helt bevidst. Men hvordan føles det nu lige, når ikke man aner, hvordan et simpelt like kan være med til at dissekere ens personlighed?

Det er kun et spørgsmål om tid inden industrien vil forfine deres cookies til at blive endnu mere customized til den individuelle person, og det er også givet, at den slags ofte følsomme informationer ikke altid harmonerer med retten til privatlivets fred.

Så har du ikke tillid til at Facebook forvalter dine data på forsvarlig vis, er det nok en god idé at afbryde din dans med Facebook inden alt for længe. Men har du intet mod at skilte med, hvem du er og hvad du står for - skal du selvfølgelig bare fortsætte din videre færden på Facebook samt alle de øvrige sociale mediekanaler.

Kilde: PNAS

 Sidste gang man tog de gældende regler for god presseskik op til revurdering, var for 20 år siden - og der er som bekendt sket meget med medierne siden da. Det nye forslag, der skal til afstemning i slutningen af april, tager i endnu højere grad hensyn til kilderne end tidligere.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier har arbejdet på at tilpasse de nye vejledende regler for god presseskik. Mange af de gældende regler fra 1960, hvor man end ikke turde drømme om et internet - ej heller stribevis af sociale medier.

For at gøre en lang historie kort kommer de nye regler til at influere på journalisters kommende arbejdsprocesser samt deres etiske problemstillinger. De fire punkter, der forventes at få størst indflydelse på det daglige redaktionsarbejde er:

1. Kilder skal have ’rimelig tid’ til at svare
Som webjournalist er arbejdspresset stort og kravet til konstant at publicere ’æggende, vækkende og dækkende’-nyheder enormt.

Derfor er normal praksis, når historien først ruller, at journalisterne lægger dele af historien ud bid for bid. I kampen om at være først, er der ikke er tid til at lægge hele den samlede historie online. Opponerende kilder citeres derfor tit ikke i én samlet historie. I stedet følges der op hen over dagen.

Det er for så vidt også i orden, så længe der ikke er tale om krænkende eller injurieskabende indhold. Men forholder artiklen sig kritisk overfor en person eller organisation skal den kritiserede part gives ’rimelig mulighed’ for at kunne svare, inden artiklen publiceres.

Vi journalister kan altså ikke længere ringe til modparten umiddelbart inden artiklen lægges online for at få en hurtig kommentar. Det er heller ikke nok at lægge en telefonbesked. Hvad ’rimelig tid’ er skønnes i den konkrete sag. Dertil kommer, at angreb og svar bør anbringes i sammenhæng - og på samme måde.

2. Påpasselighed ved citering fra sociale medier
Det har længe været en taknemmelig opgave for en journalist at scanne de sociale medier for statusopdateringer og tweets. Berømtheder og politikere har også brugt medierne flittigt for at blive citeret – uagtet om gavnede deres image eller ej. Et godt eksempel er Naser Khader og Paula Larrains heftige ordudveksling på Facebook.

Med formuleringen ’ved indsamling eller offentliggørelse af information bør andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes’ fastslår pressenævnet, at medierne skal udvise forsigtighed og ansvarlighed.

Pressenævnet er som bekendt den institution, der behandler klager om overtrædelse af god presseskik og spørgsmål om genmæle.

Essensen af ovenstående betyder, at alt ikke skal citeres, blot fordi det står skrevet på Facebook. I stedet bør man som journalist vurdere motivet til udsagnet er - og om det overhovedet er relevant at viderebringe.

3. Skadende omtale skal afindekseres, anonymiseres eller slettes
Alle kan Google et navne og finde oplysninger, der går langt tilbage i tiden. Det er bare ikke altid, at gammel omtale er lige gavnlig.

Mange redaktioner modtager ofte henvendelser fra kilder, der føler det problematisk at være belastet af gamle nyheder. Hvis det findes rimeligt, kan følgende tre måder komme på tale:

Afindeksering - så søgemaskinerne ikke længere henviser til siden.

Anonymisering - hvor navne og andre oplysninger anonymiseres.

Afpublicering - hvor artiklen ganske enkelt fjernes helt fra mediet.

’Meddelelser offentliggjort i digitale medier vil ofte være tilgængelige, længe efter at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte følsomme eller private oplysninger hindres i det omfang, det er muligt og skønnes rimeligt’.

4. Skarpere definition af ansvaret for debatindlæg
Udveksling af synspunkter er med til at tage temperaturen på befolkningens syn på udvalgte sager og fungerer rigtig godt ud fra et journalistisk synspunkt. Dermed ikke sagt, at en debat skal ende med at løbe af sporet. Og det er næsten altid en kunst at modificere indlæggene undervejs. Hvor meget kan man tillade sig at man gribe ind, når man i øvrigt ønsker at bevare troværdigheden og udvise rummelighed?

I forslaget til de nye regler skelnes der mellem redigerede debatindlæg og uredigerede debatindlæg.

Redigerede debatindlæg er gennemlæst af mediet og prioriteret inden offentliggørelsen mens uredigerede indlæg er det indhold, som debattøren selv offentliggør direkte på mediets hjemmeside. Her er det afsenderen og ikke mediet, der er ansvarlig for indholdet.

Med ordlyden: ’I det omfang, der bringes uredigeret debat, bør der offentliggøres synlige og klare retningslinjer herfor samt gives effektiv adgang til at klage til mediet over indlæg’ lægges der fremover op til at tydeliggøre af de gældende regler på de to former for debatter.

Kilde: Dansk Journalistforbund

Forleden skete det, at jeg løb tør for nøgler på mit NemID og derfor måtte en tur omkring den offentlige institutions kundeservice, som hurtigt viste sig at være viklet ind i et lag af uendelige digitale valgmuligheder og en lang ventetid.

Uanset hvad jeg end trykkede på for at få en venlig stemme i røret, blev jeg sendt dybere og dybere ind i det loyalitetsnedbrydende enevælde. Til sidst måtte jeg kapitulere og lade min bank gøre arbejdet.

Men tilfredse kunder i butikken er tilsyneladende ikke noget som DanID, der står bag NemID, beskæftiger sig ret meget med.

”Det er jo ikke en ambulance, man venter på at bestille, og går vi op til grænsen på fem minutter, er det jo ikke værre, end hvad man ellers er vant til. Hos teleselskaber venter man jævnligt i 20 minutter. Så vi er gået fra en rigtig flot support til et niveau, som ligner det, mange andre virksomheder har”, udtaler kommunikationschef Jette Knudsen fra DanID til netavisen Version2.

Slut er den tid
Sammen med tryktelefonens indtog fik virksomheder og samtlige offentlige instanser hurtigt vænnet os til, at vi ikke længere kunne komme i direkte kontakt med deres ansatte. Slut var dermed den æra, hvor man ikke kunne andet end tage telefonen, når nogen ringede. Hvor vi talte sammen for at nå frem til en brugbar løsning. Hvor der var blod og kød bag stemmen i røret - og ægte service var den største selvfølgelighed. I dag synes konkurrenceparameteret at være blevet alt andet end.

På samme måde har jeg også passivt måtte acceptere en helt anden form for tidsregning, når jeg akut kontakter vagtlægen. ”Der skal påregnes otte minutters ventetid”, forsikrer en metallisk båndsløjfe mig med faste intervaller. Også selvom vi hurtigt nærmer os det tredobbelte.

Er du kunde her?

Af og til når jeg retter henvendelse til min tele- og bredbåndsoperatør sker det, at jeg på trods af allerede indtastet cpr-nummer og aftalenummer, støder på en kundeservicemedarbejder, der slet ikke kan finde mit mangeårige engagement i systemet. Hvilket betyder, at dét der var tiltænkt som en tidsbesparende idé, ender med at koste adskillige ekstra minutter, fordi man skal starte forfra igen.

Det er ikke kun de store virksomheder, der gør brug af de omkostningsreducerende telefonsluser. Også de mindre firmaer er fulgt trop og har taget en sorteringsmodel i brug, der alligevel dirigerer alle henvendelser hen til én og samme person. Skidt med brugeroplevelsen, hvis blot man giver kunden indtryk af at være end større virksomhed - end tilfældet reelt er.

Tilbage til start

Helt skidt står det til, når man går på opdagelse i det offentlige og efter at have gentaget den samme forespørgsel adskillige gange, endelig stilles om til den rette person. Blot for at høre en automatisk indtalt stemme, der oplyser at hele afdelingen er til møde og først kan træffes igen om tre dage.

Eller endnu værre, at den person man er blevet stillet om til, viser sig at være den forkerte - og en tvær medarbejder bare stiller dig videre til hovednummeret - og efterlader dig med følelsen af at have været kilden til uendelig stor besvær.

God kundeservice må handle om at bringe kunderne tilbage - og om at sende dem væk glade. Glade nok til at give positiv feedback om din virksomhed videre til andre, som derefter kan prøve den vare eller tjenesteydelse, du tilbyder. En uendelig båndsløjfe ... på den gode måde.

I 1978 gjorde den japanske robotforsker Masahiro Mori en bemærkelsesværdig og banebrydende iagttagelse. Jo mere en robot lignede et menneske, jo mere blev folk tiltrukket og fascineret af den - men kun indtil ét vist punkt.

Moris studier viste, at hvis en robot endte med at blive for realistisk, blev folk øjeblikkeligt frastødte af den og det stod hurtigt klart, at gåden havde afsæt i hvordan vi spejler os i robotterne.

Når en robot som R2-D2 eller C-3PO fra StarWars knapnok ligner noget menneskeligt, er vores sympati næsten uendelig overfor de sympatiske metalkreationer. Det er overhovedet ikke af betydning for os, at robotten i virkeligheden kun besidder 50 procent menneskelige egenskaber.

Den sidste procent

Lige modsat oplever vi det, når robotten minder 99 % om et menneske. Så begynder vi at fokusere og spejde efter den sidste manglende procent.

Vores øjne viger ikke fra det fraværende naturlige glimt i øjet eller hudens unormale tekstur og genskin. Den engang så søde robot bliver i vores øjne forvandlet til noget der minder om et animeret lig.

Vores hidtil så varme følelser for den livagtige robot falder med ét til nulpunktet. Og dét er hvad Mori kalder for the ’Uncanney Valley’. Et paradoks hvor en simulation af liv bliver så god, at den ender med at være dårlig.

Gaming producenternes konstante skisma

I takt med computerspilsproducenter er blevet i stand til at udvikle mere og mere livagtige grafik, mødes de desværre også af Moris’ paradigme, hvor spillene et efter et falder dybt ned i den ’Uncanney Valley’.

Det er ubestrideligt at spilproducenterne er specialister, når det handler om eksplosioner, action og storytelling. Men når det handler om ansigter og kroppe er vi mennesker ikke nær så lette at forføre. Neurologiske undersøgelser viser, at vores hjerner besidder specielle evner indenfor genkendelse. At vi lynhurtigt er i stand til at identificere om der sket noget abnormalt i et ansigt. En evne der har været kritisk for vores overlevelse som art.

I stedet skulle producenterne gå i den modsatte retning ved at imødekomme low-res simplicitet. Robotforskere anvender den selv ud fra tesen om, at jo mindre menneskelig en robot eller animation er, jo dygtigere er vi selv til at udfylde tomrummene.

Vi tildeler ubevidst robotten menneskelighed. Nøjagtig samme fænomen gør sig gældende, når vi tillægger vore kæledyr menneskelige følelser og intelligens.

Umiddelbart tyder alt på, at gamingindustriens ’Uncanney Valley’ er kommet for at blive. Velsagtens fordi alverdens spillere har vænnet sig til det anderledes udseende.

Måske kan den lette adoption tilskrives, at vi i dag kan ændre udseende ved hjælp af Botox eller ansigtsløftninger uden at nogen længere finder det unaturligt.

Julen er over os og vi er blevet så trygge ved at handle online, at én ud af tre danskere køber deres gaver på nettet. Men vores aktiviteter er intet mod kinesernes.

Den kinesiske e-handelsgigant Alibaba Group, der står bag de to forbrugersites Taobao Marketplace og Tmall har per 30. november modtaget transaktioner for 922 milliarder danske kroner, oplyser computerworld.

De store omsætningssummer til Taobao Marketplace og Tmall svarer til omkring halvanden procent af det kinesiske bruttonationalprodukt, der ligger på omkring 67 billioner kroner.

Til sammenligning ligger det danske BNP på godt 1,8 billioner kroner.

Amazons værste konkurrent
Det globale konsulentfirma Boston Consulting Group estimerer sammen med Forbes, at Kina bliver verdens største e-handelsnation i 2015 og at Tmall på sigt kommer til at udkonkurrere Amazon.com, der omsatte for 270 milliarder kroner i 2011.

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) vurderer over for Computerworld, at den danske onlinehandel ved årets udgang ligger i omegnen af 51 milliarder kroner, hvoraf cirka ni milliarder bliver brugt på forbrugsgoder som bøger, sportsartikler, tøj, rejser og flybilletter på udenlandske sites.

Har du nogensinde ønsket dig adgang til mere end du havde lov til? I givet fald er du ikke den eneste, for efterspørgslen efter hackere er større end nogensinde før – og det får de russiske eksperter til at dumpe deres dagspriser.

Sikkerhedsfirmaet Trend Micro har netop udarbejdet en skræmmende rapport, der beretter om de ydelser, de russiske hackere tilbyder på diverse netfora. Og det er skræmmende læsning for en helt almindelig dansker, der anvender nettet ud fra en grundlæggende tillid.

Men der er måske en god grund til at have alt andet end …

"De russiske cyberforbrydere ser internettet som en legeplads med mange sårbare websites og masser af ubeskyttet data, og vores research viser tydeligt, at de russiske undergrundsfora kører som en traditionel forretning," forklarer Kim Lindberg, der er sikkerhedsekspert hos Trend Micro til Computerworld.

Mailkonto
Har du for eksempel set dig sur på chefen eller kæresten, kan du hente akut hjælp i den russiske undergrund. For 936 kroner kan du skaffe dig fri adgang til vedkomnes yahoo-, gmail- eller hotmailkonto og få afløb for din harme.

Denial-of-service
Og hvis den lokale frisør har klippet dig til overpris, er det bare med at komme hurtig hjem og gribe til tastaturen for en time senere at få den lille erhvervsdrivendes website ned. Og her er priserne så lave, at en times chikane beløber sig til sølle 58 kroner, mens en hel måneds terror fås for under 7000 kroner.

Botnet
Ønsker du at forvolde rigtig meget skade som vi fx så det, da fagforbundet 3F servere gik ned midt i konflikten med Restaurant Vejlegården, så er det muligt at bestille et Botnet, hvor et netværk af kaprede computere, styres fra et centralt kontrolcenter for at udrette massiv skade. Prisen for ca. 2000 computere i kollektiv forening ligger på 1200 kroner.

Exploits
Måske går dit ønske slet ikke i retning af at få noget til at gå ned? Så er Exploits måske løsningen for dig. Du vælger blot hvilket program fra hackerens menukort, der skal infiltreres målets pc - det kan fx ske via huller i browseren – og herefter er der fri adgang til at installere endnu flere ødelæggende programmer.

Spandevis af mail og sms-spam
Har du 58 kroner på lommen kan du spamme én mio. tilfældige emails. Og hvis du smider 3000 kroner oveni rammer du én million email-adresser fra fx dating- eller jobdatabaser. Og slipper du yderligere 900 kr. får du 10.000 sms’er med spam som en lækker lille bonus.

Har du ikke ligefrem mod på at gøre forretning med den russiske undergrund, findes der også gør-det-selv-hacking. Et Windows-rootkit koster knap 1.700 kroner, mens man kan leje et Exploit i et døgn for 145 kroner. Har man brug for at få scanninger af pas og kørekort for at oprette en falsk konto, koster det cirka 30 kroner per styk.

Trend Micro har overvåget og infiltreret den russiske hackerscene på fora som: Antichat.ru, xeka.ru og cardingcc.com for at analysere, hvilke services der udbydes af de fingernemme netforbrydere.

Tv– og Telecomindustrien har i årevis anerkendt vigtigheden af indhold og haft monopol på dét at underholde. Men for masser større virksomheder har 2012 været året, hvor de langt om længe fik øjnene op for, hvad det rette indhold kan udrette - hvis det serveres korrekt.

Ifølge analysegiganten Forbes er nogle af de mest aggressive og eksperimenterende spillere på markedet i øjeblikket Virgin Mobile, American Express, L’Oreal og Vanguard.

For nyligt lancerede ’Virgin Mobile Live’ et socialt nyhedsmedie, der dagligt skriver om musik og mobile apps. Nyhederne deles på tværs af de sociale mediekanaler som Facebook, Buzzfeed, Twitter og Instagram og sitet har i gennemsnit over en million unikke brugere per måned.

”Vores indsats handler ikke om at sprede vores budskab bredest muligt, men om at udbygge de relationer, vi har til vores brugere. Uanset platform. Vores kommende tiltag har fokus på, at få brugerne til at skabe indhold til hinanden”, forklarer Ron Faris, Head of Brand Marketing hos Virgin Mobile.

Musik er altid en sikker vinder
Den verdensomspændende kreditgigant American Express har ligeledes fokus på musik og har derigennem udmærket sig ved deres ’American Express Unstaged’. Et program hvor kendte filmproducenter optager koncerter med nogle af musikbranchens største navne til fans verden over. Fansene får ikke kun adgang til koncerterne via livestreaming - men også et eksklusivt kig backstage.

Finansvirksomhedens indholdsstrategi er skabt gennem et taktisk samarbejde med musikindustriens online tjeneste VEVO og portalen YouTube.

”Indhold er en afgørende spiller i vores overordnede markedsføringsplan. At mangfoldiggøre vores budskab via indhold er en fantastisk ny måde at nå ud til vores potentielle kunder på”, udtaler Walter Frye, Director of Entertainment Marketing & Sponsorships hos American Express og fortsætter: ”Vi fortsætter vores investering i indhold ved indgåelse af partnerskaber indenfor musik, sport og en række andre genrer”.

Gennem de sidste to år har L’Oréal samarbejdet med musikmagasinet Rolling Stone for at skabe et univers, der giver unge fremadstormende og trendy musikere en platform. I 2011 ledte virksomheden efter upcoming kunstnere i USA og skabte hype og engagement ved at opmuntre brugerne til at stemme blandt kunstnerne om hvem, der skulle på forsiden af det velrenommerede musikmagasin.

Kosmetikproducenten tog den senere samme år et skridt videre ved at tilbyde den heldige vinder en pladekontrakt. En proces, der kaldte på både følelser og engagement hos brugerne. Og et koncept som man hidtil kun havde set på tv.

Succesen har været voldsom og derfor planlægger L’Oréal en endnu højere prioritering og markedsføring af indhold i 2013.

Kultreklamer med humor
Sidste år lancerede investeringsselskabet Vanguard kampagnen: ’Vanguard at the Movies’. En stribe biografreklamer, der i realiteten mindede om helt almindelige filmtrailere, men med selvironisk budskaber som fx: Horror passer fint til film, men ikke når man skal investere.

Vanguard brugte filmene til at udbrede deres kendskab og skabe ydereligere trafik på deres kanal på Youtube.

”I løbet af ganske kort tid gik virksomhedens Youtube-kanal fra ti tusinde brugere til hundredetusinde – halvdelen gik målrettet efter reklamefilmene, mens resten så vores andre film og undersøgte hvem vi var”, fortæller Michael Ma, Head of Retail Advertising and Prospect Marketing hos The Vanguard Group.

”Det jeg godt kan lide ved Aarstiderne er, at man bliver taget alvorligt. Selv sure opstød” – sådan lyder tilbagemeldingen fra en kunde på Aarstidernes Facebook-profil, der netop har ytret sin modvilje over en bestemt kåltype.

Og engagement, konstant feedback og personlig overskud er dét, der karakteriserer den indsats, som økofirmaet har valgt at lade deres fremstød på det sociale netværk præge af.

”Vi poster næsten intet salgsrelateret på Facebook. Vi fortæller historier fra marken og vil gerne hjælpe kunder og brugere med at genfinde deres indre bondeknold”, fortæller Anne-Mette Madsen, der er marketing- og kommunikationsansvarlig hos Aarstiderne i Humlebæk og fortsætter:

”Mange virksomheder opfatter Facebook som en ekstra salgskanal. Det passer vi meget på med, ikke sker hos os. Dermed ikke sagt, at vi ikke er en kommerciel virksomhed. Men vi går meget hellere i dialog med hjerte end med salg for øje.”.

En venskabelig dialog

Aarstidernes mere end 10.000 Facebook-tilhængere er både dedikerede økofanatikere og moderne familier. Og firmaet har en helt naturlig udfordring i, at de alene møder deres kunder online, telefonisk eller til avlsgårdenes arrangementer.

”Vores Facebookside er det sted, hvor vi er oftest i direkte dialog med de forbrugere, vi ellers ikke hører fra ”, forklarer Anne-Mette til Stærk og skynder sig at tilføje:

”Derfor er vi meget opmærksomme på at tale til dem, som vi gerne selv vil tales til og møde dem på de forskellige medier, de gør brug af, hvad enten det er Facebook og Twitter eller via blogindlæg. At have jordforbindelsen med i vores dialog er vores fornemmeste opgave og i god tråd med vores brand. ”

Den dag sitet gik agurk

Et godt eksempel på netop dén kommunikationsform finder vi, da firmaets website pludselig går ned og låser af for selvbetjeningsdelen.

”Ups - vi har trådt i spinaten. Vores hjemmeside er gået agurk, og du kan derfor ikke logge ind, oprette eller ændre bestillinger. Vi har heller ikke adgang til vores systemer lige nu og kan derfor ikke ændre dit abonnement lige i disse minutter. Vi suser rundt som små tornadoer for at fikse det. Jeg håber, I kan bære over med os og væbne jer med tålmod. Vi gør alt, hvad vi kan for at få systemerne til at makke ret”.

Med et glimt i øjet og en udstrakt hånd høster indlægget en masse ’likes’ og positive tilbagemeldinger med et anstrøg af humor. Blandt andet fra Julie Broberg: ”Flot kommunikeret. You guys rock!” og Flemming Jensen: ”Agurk … selvfølgelig skal netop jeres hjemmeside kunne gå det ”.

I omvendt rækkefølge

De erfaringer som Aarstiderne har høstet på Facebook er, at brugerne gerne vil bidrage med idéer og i det hele taget have mulighed for at kunne påvirke deres abonnementer. Firmaet er derfor begyndt at tage brugerne med på råd, inden nye varer introduceres - eller en ny kasse skal produktudvikles. Til stor glæde for alle.

”Det ville være skørt ikke at lytte til vores kunder, når de efterspørger visse sammensætninger - også selvom forslagene er skæve og kan medføre lidt af et logistisk puslespil. Vi forsøger at imødekomme deres ønsker ved at byde op til dialog. På den måde blev blandt andet vores weekendguf-, jule- og nytårskasse til”, forklarer Anne-Mette.

Og interessen fra Facebook har da også sat tanker i gang hos økogiganten, der barsler med en helt ny idé.

”Tanken er at starte en klub og forhåbentlig skabe det samme engagement, som vi har set på Facebook. Vi vil gerne i endnu højere grad snakke med vores brugere: Dele vores viden om økologi, råvarer og mad, lade dem komme med ud i vores marker og ind i vores køkkener, komme med ideer til kreative madpakker eller reducering af madspild – både on- og offline”, lyder det med et smil i stemmen fra Anne-Mette Madsen.

Tidligere på måneden kom der en revideret udgave af Retskrivningsordbogen - og hvis du troede, at du havde lov til at skrive 'Svejts' i stedet for 'Schweiz', kan du godt tro om igen …

Vores talesprog bliver på mange måder blevet slappere og slappere, alt i mens vores retskrivning bliver strammet gevaldigt op i den nye udgave af Retskrivningsordbogen. Og samtidig med at sjældne ord som 'farfader' og 'hulkort' er blevet strøget, er nye ord tilføjet.

De næsten fonetiske stavemåder som ’Svejts’ og ’jogurt’ vandt aldrig rigtig indpas og er nu blevet annulleret til fordel for deres oprindelige versioner. Det samme sker for ordet 'majonæse', der fra nu af kun kan staves 'mayonnaise'.

Til gengæld er der gået mere anarki i brugen af versaler. Når det gælder om at skrive forkortelser som for eksempel: TV/tv, IT/it, CD/cd og DVD/dvd kan du nu skrive dem, som det passer dig. Begge dele er korrekt.

Ny app frelste gamle ord
Sidste år udviklede og lancerede firmaet Miracle A/S en lille finurlig app med fokus på 43 ord, der stod til at ryge ud af Retskrivningsordbogen, fordi de bliver brugt for lidt.

Den populære app beviste ret hurtigt, at danskerne blot havde glemt ord som: Fusentast, kanalje, kålhøgen, knibsk og knarvorn – men på ingen måde var klar til at vinke farvel til de seje, gamle ord og de er således også at finde i den nye udgave. 

’Fredagsbar’, ’linselus’ og ’bonusbarn’, ’simkort’, ’app’ eller ’cupcake’ er på helt naturlig vis også blevet inviteret med ind i den nye udgave af Retskrivningsordbogen - ligesom ordet ’fuck’.

Fuck er for første gang taget med som både udråbsord og udsagnsord. Så nu kan du med sproglig sindsro fremover fucke op eller bare bede folk om at fucke af ...

Stærk giver dig en oversigt over de vigtigste ændringer:

1. Bindestregsændring i gruppesammensætninger
Eksempel: Væg til væg-tæppe kan fremover skrives væg-til-væg-tæppe.

2. Bindestregsændring i e-mail-adresse mv.
Eksempel: E-mail-adresse skal fremover skrives e-mailadresse.

3. Apostrofændring
Eksempel: Succes'en eller succesen skal fremover skrives succesen.

4. Ændring af brugen af store og små bogstaver i initialforkortelser Eksempel: ATP, BNP, it, cd og dvd kan fremover skrives ATP eller atp, BNP eller bnp, it eller IT, cd eller CD, dvd eller DVD.

5. Valgfrihed mellem -ie og -ium i ord som akvarium, gymnasium og territorium
Eksempel: Gymnasium kan fremover skrives gymnasium eller gymnasie.

6. Ændringer i bøjningsformer af visse substantiver på -en, -el, -e

Eksempel: Køkkenet eller køknet skal fremover skrives køkkenet
Eksempel: Regelen eller reglen skal fremover skrives reglen.

Kilde: www.dsn.dk

Vi har været så heldige, at kunne låne Britt fra Hansenberg i Kolding i de seneste tre uger.

Det har været en fornøjelse – og vi siger tusind tak og ønsker Britt al mulig held og lykke i det videre studieforløb.

Jacob har faktisk studeret Markedsføring det meste af sin uddannelse, men fandt så lige til sidst ud af, at det var grafiker han ville være. Så nu er han igang med mediegrafiker-uddannelsen på andet år og vi er så heldige, at ha' fået ham som elev.

Når Jacob ikke studerer, nyder han livet i Billund sammen med sin fantastiske kæreste som også er mediegrafiker.

Jacobs hovedområde i firmaet bliver webdesign og i samarbejde med Phillip, kommer han til at udvikle nogle fantastiske hjemmesider – glæd jer.

10 år i salg og marketing samt efterfølgende 10 år i den kreative branche, har givet Kirsten en god portion erfaring med i rygsækken.
Med en pragmatisk tilgang til opgaverne og et ønske om at gøre en forskel for kunderne arbejder Kirsten koncentreret til kunderne er glade og opgaven er i mål.

Kirsten er til fest og farver og lever i overbevisning om, at vi kun har et liv – og derfor skal den ha' gas …

Kirsten har tidligere været til daglig glæde for kolleger hos:
Dandy, Vejle
Ewald, Kolding
Datagraf, Auning
ImageConsult, Jordrup

Phillip kommer fra Australian, og bruger hans tid på hans dejlige familie, kodning, wordpress, og selv-udvikling. Efter bare 30 minutter med Phillip, har du en masse nye idéer til at blive mere produktiv og forbedre din hjemmeside.

Se videoen og hør Phillip fortælle hvem han er.

5. PRADA: A THERAPY

Femtepladsen indtages af Prada, der fanger beskuerne med en humoristisk attitude og en flot produktion med budskabet ”Prada suits everyone”.

4. CARLSBERG: FAN ACADEMY

Fjerdepladsen indtages af Carlsberg, som med EM-slutrunden i tankerne har lavet en sjov kampagne, hvor man bliver lukket ind i et akademi for engagerede fodboldfans. Det er en fantastisk historie og den veludførte produktion får produktet til at indgå som en naturlig del af reklamen.

3. RADIO KLASSISK: FLASH MOB IN THE COPENHAGEN METRO

Tredjepladsen er set af mere end 3 millioner mennesker på nuværende tidspunkt. Sjællands Symfoniorkester gør en tur med metroen til en fantastisk oplevelse. Filmen formår at fastholde ens koncentration og bringer et smil på læben med en god stemning og beroligende klassisk musik.

2. PEPSI MAX OG KYRIE IRVING: UNCLE DREW

Anden pladsen indtages af Pepsi, hvor vi følger en NBA stjerne der udgiver sig for at være en ældre mand, som ved første øjekast ikke virker særlig god til basket. Han tager sammen med et beskedent kamerahold ud for at deltage i et spil ”street hoops”, hvor han giver spillerne en overraskelse af format. Med mere en 7 milloner views må den kaldes en succes.

1. NIKE FOOTBALL: MY TIME IS NOW

Førstepladsen indtages af Nike, som har formået at lave en video der er set af mere end 17 millioner mennesker. Dette gør ”My time is now” til månedens absolut største virale succes. En energisk, flot produceret og stjernespækket reklame med et fremragende budskab. En hyldest til de kommende talenter, der kæmper for at få deres chance til at gøre en forskel.

Mange virksomheder er nu aktive på de sociale medier og det er for mange vigtigt at kunne måle om man har succes eller ej.

Der er nogle ting man kan måle på, men andre succeskriterier er til gengæld ikke så lige til at deffinere. Og så er spørgsmålet: Hvad bør man måle på?

Det første man skal klargøre er, hvad man ønsker at opnå med sin tilstedeværelse. For ved man ikke hvad man vil opnå kan man heller ikke måle sin indsats.

Er ønsket at opnå likes? Eller ønskes der traffik til hjemmesiden? Er parametret antal visninger af siden? Eller ønsker man omtale eller spredning af et kampagnebudskab?

Alt afhængig af, hvilke parametre man ønske at uddybe findes der et antal programmer der kan hjælpe dig. Disse kan være alt fra betalte monitoreringsværktøjer til gratis alternativer som Google Analytics eller Facebook Insights.

Man kan blive meget klogere på hvilke parametre der har indflydelse ved at læse rapporten Networked Media FACTBOOK 2012, som kan downloades.

Når tilstedeværelsen bliver en fiasko

Det er utrolig vigtigt at holde formålet med tilstedeværelsen for øje. For har man ikke et klart deffineret mål med at være tilstede i de sociale medier, kan det hurtigt gå hen og blive en rigtig dårlig ide at være præsenteret der.

De sociale medier fordrer at man er ’på’. Skriver folk på jeres wall – så svarer I altså!

Man er nødt til at yde en aktiv indsats på mediet, ellers ’dør’ siden. På Facebook f.eks har man med edgerank som sørger for, at hvis du ikke er aktiv så bliver du usynlig.

Derudover er man nødt til at have en ’Plan B’ eller en nødplan: Hvad gør vi, hvis nogen begynder at skrive rigtig trælse ting om os på vores wall? Hvordan reagerer vi på negativ omtale? Sletter vi de postings? Eller responderer vi? I så fald, hvordan tackler vi det – i åben forum eller i lukket chat? Det er vigtigt at have styr på disse ting inden uheldet er ude. Intet spreder sig så hurtigt som dårligt nyt – så vær forberedt!

Desværre er det sådan for mange virksomheder at de mener, at så længe man har oprettet de forskellige tilstedeværelser så er den hellige grav velforvaret. Det er den ikke! Der skal være en der har ansvaret for jeres tilstedeværelse. Lad aldrig dit sociale medie hvile. Og her kommer det ofte bag på mange, hvor tidskrævende det er. Men det er alfa og omega at man er tilstede. Ellers bliver den ønskede succes vendt til fiasko.

For lidt over 2 måneder siden havde vi en nyhed her på siden under navnet:

”Årets hurtigst voksende sociale medie er Pinterest”

Der er stadig mange der ikke helt har fået styr på hvordan og hvorfor i forhold til Pinterest, så her er en video der måske kan forklare lidt mere om brugerene, væksten og demografien.

5. NIKE FREE: I WOULD RUN TO YOU

Femtepladsen indtages af Nike, der har lagt der store flashy film, med masser af effekter og berømte mennesker på hylden, til fordel for et kærlighedsforhold, båret frem på humor, cuteness og Nike Free.

4. THANK YOU, MOM

Fjerdepladsen er en rigtig tåreperser. Budskabet: Bag ethvert talent står der en mor, der var villig til at ofre alt, for at hjælpe sit barn frem til den succes, de nu skal udøve til Olympiaden i London 2012.

3. HUNTER AND BEAR’S 2012 BIRTHDAY PARTY

Tredjepladsen er en opfølgning til den prisvindende virale succes ”hunter shoots bear”. Vi er inviteret til Mr. Bears fødselsdagsfest, hvor brugeren selv får indflydelse på, hvordan festen skal forløbe.

2. GOOGLE: PROJECT GLASS – ONE DAY

Andenpladsen her er der allerede lavet utrolig mange parodier på. Produktet er Googles og det lader til at ikke alle er lige overbeviste … Men den er flot lavet og med 12 millioner views på ganske få dage flyver filmen ind på en flot andenplads.

1. TNT: A DRAMATIC SURPRISE ON A QUIET SQUARE

Førstepladsen går til en film, der med sine 30 millioner views gør den til den anden mest sete reklamefilm i verdenshistorien! TV-kanalen TNT har med en stor rød trykknap på et stille torv skabt en fantastisk oplevelse.

En række eksperter er blevet spurgt i en undersøgelse om, hvilke faktorer de mener søgemaskinerne vægter, og dermed hvilke faktorer man selv bør være opmærksomme på.
 
Herunder er de 5 vigtigste:
 
1. Søgeord i anchor teksten i eksterne og interne links
Mange laver den klassiske fejl og laver selve linket på den forkerte del af teksten fx; ”Læs mere om søgemaskineoptimering her”, hvor man bør gøre sådan: ”Læs mere om søgemaskineoptimering her”

2. Antal og kvalitet af eksterne links
Hvis det er muligt, bør man lægge mere vægt på link-building, som det også kaldes. Dette er en disciplin der kan være tidskrævende og udfordrende. Men hvis man tænker på de samarbejdspartner og kunder man allerede har, kan man med fordel undersøge om de linker til jeres eget website. Ellers er dette et godt sted at starte.

3. Brug af søgeord i titlen på de enkelte sider
Her bør man ligge en del af sin søgemaskineoptimering ind, da det i vores erfaring giver hurtige og gode resultater. Dog er det vigtigt at man benytter ord som ens målgruppe også bruger. Fx: Hvis du handler med hundefoder, nytter det ikke at bruge dét ord, hvis målgruppen konsekvent søger på ”hundemad”.

4. Domænets troværdighed
Find ud af hvor vigtigt dit site er for søgemaskinerne. Flere søgemaskiner har lavet hver deres måleenhed, hvorpå de ”validerer” websites som er indekseret i søgemaskinen. Fx googles ”PageRank”

5. Brug af søgeord i overskrifter markeret med H1 tags
Når man skriver overskriften til en given side, så bør man benytte sine søgeord, samt sørge for at overskriften er markeret med et H1 tag.

Emart i Korea skabte en smart QR-kode, som kun var synlig i solen fra 12 til 13. Dette var et forsøg på at øge salget i Emart, som statistisk havde et meget lavt salg i dette tidsrum. Udover at skabe en 25%stigning i omsætning i nævnte periode, har fænomenet med QR-koden genereret en stor medieomtale. Se filmen om skygge-QR-koden herover.

Gamification: Engager og beløn din forbruger gennem game-features

Et nyt begreb er opstået – det hedder Gamification, og dækker over en brandingstrategi, hvor man engagerer sin forbruger gennem leg. Man tilfører spil-relaterede elementer til ellers ikke spilrelaterede produkter. Ved at give forbrugeren f.eks et belønningssystem, opnår man øget forbrug ved at spille på folks almindelige behov for belønning og præstation.

Indgangsvinklen er simpel:

1. Folk elsker at spille
2. Spil genererer loyalitet, når vi bliver hooked
3. Folk tiltrækkes af belønningerne
4. Ergo: Hvis ikke spil-relaterede produkter tilføres et spil-element, øges sansynligheden for engagement

Det handler ikke om at der skal ligge spil på dit site – det handler om at engagere forbrugeren på en måde, så det føles som et spil.

F.eks appen PLINK på Facebook: Ved offline køb for 15 $ hos f.eks Burger King opnår kunden tilsvarende antal Facebook Credits. Disse credits fungerer som en virtuel valuta, der registreres på ens creditcard og kan efterfølgende bruges på f.eks onlinespil og virtuelle gaver.

Derved belønnes forbrugeren for at udøve en ønsket adfærd. Gamification beskrives som et ”loyalitetsprogram på steroider”. Vi lokkes til igen og igen at komme tilbage til sitet for flere belønninger. Ikke en helt dårlig idé, for det skaber deltagelse, engagement og loyalitet – 3 ord vi er ret glade for når det handler om branding af vores firma.

Kilde: Retail Blog og Emagasinet Micro Mart

Det at give er det største i verden ...

Det at modtage er det dejligste i verden ...

Stærk har, i samarbejde med Bahne firmagaver, udarbejdet deres nyeste inspirationsmagasin for 2012. Online udgaven af magasinet kan ses her.

Vi vil i det følgende se på, hvordan vi egentlig bruger mobilen på nettet anno 2012, og på baggrund af en statistik udført af CultureLabel.com dukker der nogle væsentlige tal op, når vi skal se på, hvordan vi egentlig bruger vores smartphone på nettet:

Browse (sociale netværk og surfing)

• Sociale netværk udgjorde 50% af alle pageviews i 2011
• Mobil Facebook brugerene har firdoblet sig i antal fra 50 millioner brugere i 2009 til 200 millioner i 2011
• Månedligt har Facebook 425 millioner aktive visninger
• You Tube har 200 millioner visninger på mobilen – dagligt

Søgning (informationssøgning, primært via søgemaskine)

• 71% af alle søgninger foretages som opfølgning på en tv-, online eller printet reklame
• 9 ud af 10 søgninger resulterer i et besøg til en webshop
• Mobile søgninger har firdoblet sig selv på blot 1 år: 1 ud af 7 søgninger foretages primo 2012 via mobilen
• 95% af alle mobilbrugere har søgt på lokal information

Mobil web:

• Der er 1.2 milliarder mobile webbrugere i verden – det svare til 17% af verdens samlede befolkning
• I januar 2012 blev 8,5% af alle søgninger på websites foretaget via mobilen
• Websurfing forventes overtaget af mobilen i 2015. I 2011 var tallene: 57% søgning via computer – 43% mobile søgninger.

Konklusion:

Mobilen vil blive vores foretrukne platform når vi taler om websurfing, regulær informationssøgning, underholdning via sociale medier og M-Commerce (indkøb foretaget via mobilen) estimeres til at 99-dobles inden 2015.

Og hvad der er mest slående er, at 79% af alle store brands og shops IKKE har en mobiloptimeret sidevisning. Har du?

Hører du til et af de firmaer, som har en profil på Facebook, så bør du læse dette:

Facebook har ændret reglerne for, hvordan din Facebook Timeline skal sættes op, hvis du er et firma.

Der er kommet et nyt rankingsystem (Edgerank) – læs her hvad Edgerank er og hvordan du arbejder med systemet. Systemet betyder, du er nødt til at have aktive brugere på din profil og dine postings, ellers bliver dine postings til sidst ikke mere vist.

Du skal være opmærksom på at der ikke længere er en ”landingpage” på din profil: Du skal selv sørge for at have dine vigtigste informationer liggende øverst.

Dine billeder skal passe til et bestemt format, for at blive vist rigtigt. Du risikerer et meget rodet lay-out på din side, som måske ikke lige understøtter dit ønske om at fremstå som et fremtidsorienteret firma.

Læs vores detaljer omkring Facebook Timeline ved at klikke her.

Disse regler træder i kraft 30. marts. Er du i tvivl om, hvordan du tilretter din Facebook profil, skal du være velkommen til at kontakte os. Vi holder os dagligt opdateret om de tiltag, der påvirker os som professionelle brugere af de sociale medier, og sørger for at dine profiler altid virker optimalt.

Hvad er edgeranking?

Indholdet i Facebooks news feed er unikt for hver bruger, fordi det sorteres af algoritmen Edgerank, hvor “Edge” er interaktion på Facebook. I korte træk sørger den for, at alle brugere kun kan se det indhold i deres news feed, som er mest relevant for dem set ud fra de tre parametre, som er listet nedenfor. Uanset hvor mange venner hver enkelt bruger har, er det således kun gennemsnitligt 150 opdateringer, der kommer igennem nåleøjet.

Der sorteres efter følgende kriterier:

1. Aktualitet: Hvor nyt er opslaget

2. Affinitet: Dem du interagerer mest med bliver ranket højest

3. Engagement: jo flere det engagerer sig i det postede, desto højere ranker det.

Ud fra ovenstående faktorer sikrer Edgerank at det indhold du ser først i din newsfeed er det der er mest interessant for dig. Og det er jo dejligt for brugeren - men hvordan optimerer man sine chance for at få netop sine opslag ud til modtageren?

Optimering af postings

Det findes det ikke et helt entydigt svar på, men der findes dog nogle ting som man kan gøre.

For det første – have de tre parametre med I dine overvejelser, når du laver dine postings. Engager dine fans – spørg f.eks. om deres mening om ting – jo flere der skriver på dine postings jo højere ranker du.

Dette stiller højere krav til indholdet af dine postings. Hvis det er ligegyldigheder der bliver postet, reagerer folk ikke – og du bliver taberen.

For det andet - Sørg for at holde balancen I mængden af postings – ikke for mange og ikke for få. Ingen har lyst til at blive spammet med utallige opdateringer dagen lang. Keep it simple and relevant!

For det tredje – billeder og film som indhold hæver din ranking.

Og slutteligt – læg dine postings ud, i det tidsrum, hvor dine brugere er mest aktive.

Og husk – der handler ikke om hvor mange fans du har – der handler om hvor aktive de er!

Tjek din ranking

Der findes en række værktøjer, som kan give dig svar på, hvordan din side ranker. Vi kan nævne Facebook Insights, Page analyzer og Edgerank Checker.

Hvad er Pinterest?

En kæmpestor virtuel opslagstavle. Pinterest er en ny social side, der giver dig mulighed for at ”pinne” billeder du støder på, når du surfer på nettet. Alle dine ”pins” kan du inddele i kategorier, også kaldet ”pinboards” og andre har nu mulighed for at skrive kommentarer til dine pins. Desuden kan du meget hurtigt dele dine pins med dine andre sociale netværk, som f.eks Twitter og Facebook.

Når du finder noget på nettet, som du synes er interessant, kan du på Pinterest dele det med andre. Finder man f.eks et billede af en lækker bil, pinner det, så kan andre der klikker på billedet blive dirigeret tilbage til billedets originale placering. Ideen med Pinterest er, at det er visuelt orienteret. Tekster bliver holdt på et minimum, og det er ikke et chatroom. Man forholder sig til billedet og ikke andet.

Pinterest har på rekordtid formået at vokse hurtigere end noget andet socialt netværk vi har set længe.

Branding der skaber interessebaserede relationer

Dette åbner for os reklamefolk en helt ny verden, hvor andre kan gøre en stor del branding-arbejdet for vores kunder. Så nu er det pludselig – mere end tidligere – rigtig vigtigt at visualiserer sit brand på en interessant måde. For det kan medføre at folk begynder at pinne de interessante billeder.

Og Pinterest giver brands en mulighed for, at vise et mere nuanceret ’billede’ af deres brandidentitet – ved at pinne billeder der f.eks. udtrykke deres værdier og inspirationskilder.

Hvem bruger det?

Pinterest har over 10 millioner brugere og over 9 millioner af dem signer ind via Facebook. 97.9% af Pinterests Facebook fans er kvinder. Kvinder elsker at lave opslagstavler, samlemapper osv og vise alverden, hvem de er, hvad de kan lide og hvad de lader sig inspirere af. Og derfor rammer Pinterest lige ned i denne målgruppe som et kæmpe hit. Her kan de dele alt fra madopskrifter til vittigheder, tøj og sko, børneopdragelse ... Et sted, hvor man kan samle og dele inspiration til alle områder af ens liv. Og det er faktisk kun brugeren selv, der sætter grænsen.

1. Reklame-baseret e-handel

Marketingsfolk kan udnytte den massive udbredelse og yderst tilpasselig målsætning af facebooks annonce-platform. De kan oprette annoncer, der tager klikkere direkte til en e-handels-site helt udenom fan-marketing. Annoncer der henviser direkte til website er ofte en mulighed der er overset, men som umiddelbart kan være rentabel.

Eksempel

Vamplets.com, der sælger bamser, opnåede en 300% ROI (return of investement) på e-handels-salg i den første måned med reklamer direkte til e-handels-site.

2. Fan Marketing e-handel

Fan marketing er at sælge til fans ved at poste til deres nyheds-feeds.

Fans synes at være mere lydhøre, når de er erhvervet gennem annoncer, end konkurrencer, indhold eller arv.  Success med fan marketing kræver at du er så synlig som mulig for dine fans. Nogle virksomheder har taget det radikale skridt for at starte helt nye sider og bruge facebook-annoncer til at lave en større og mere målrettet fanskare. Med deres mere sofistikerede og up-to-date forståelse af, hvordan man kan engagerer fans, opnår de bedre resultater, end de havde med deres gamle side.

Eksempel

Baseball Roses sælger kunstige roser lavet af ægte baseballs. Grundlægger af virksomheden, Mark Ellingsom, forklarede, at de lykkedes med Google AdWords, fordi ingen ledte efter deres forholdsvis ukendte produkt. De opnåede en 473% ROI fra deres brugere på fan-rekruttering via Facebook-annoncer.

3. Facebook ads og e-mail

Mange virksomheder har allerede e-mail som en del af deres markedsføring. De ved, hvor meget den gennemsnitlige e-mail-abonnent er værd for deres virksomhed.

For disse virksomheder, uanset om de indleder fan-markedsføring eller ej, er facebook-annoncer god til at erhverve endnu flere abonnenter. Facebook annoncering kan målrettes efter 16 forskellige kriterier, herunder alder, køn, interesser, beliggenhed, civilstand, arbejdsplads, uddannelsesniveau og meget mere.

Ved at sende konkurrence-baseret e-mail kampagner integreret med det sociale netværk, opnåede et Fortune 500-selskab en 400% stigning i e-mail åben sats, og en femtedel af deres e-mail abonnenter blev også fans, ifølge Steve Gaither, præsident af JB Chicago, Marketing Bureau.

4. Facebook Ads og tekst beskeder

Virksomhederne har ikke travlt med at indføre sms markedsføring, men 24% af mobile marketingsfolk har fundet deres kampagne ROI opfyldt eller i nogle tilfælde oversteget deres forventninger. 4% af alle mobile brugere har reageret på en kupon til en vare eller tjenesteydelse.

5. Generer trafik til dit Ad-understøttede site

Hvis du er en udgiver eller blogger er indholdet dit salg af dit varelager, og reklame er dit levebrød. Hvorfor ikke lave en facebook side, for din virksomhed, øge fanskaren og poste et link til hver ny artikel. Dette boost giver trafik til din hjemmeside. Da dine reklameindtægter er bundet til sidevisninger, giver mere trafik fra nye læsere og gentagelses trafik fra fans flere reklameindtægter til din hjemmeside.

Kilde: http://mashable.com/2012/01/12/facebook-make-money/

SOPA: Stop Online Priacy Act
Ny skrap amerikansk pirat-lov vil påvirke hele verden

Der er nye regler på vej til amerikanerenes brug af internettet – og det gælder ophavsretten. Forslaget er kommet på bordet i forsøget på at komme piratkopiering til livs, men konsekvenserne rækker langt videre.

Hvis et amerikansk rettighedsindehaver finder materiale på f.eks. et dansk site, som han mener han har rettighederne til, så kan han kræve at søgemaskineudbyderen fjerne dette site fra sin søgeresultater. Man kan bestride dette, men da SOPA er så vagt formuleret vil det i sidste ende oftest være det letteste at slette det anfægtede indhold.

IT-advokat Martin Von Haller Grønbæk udtaler i et interview til comon.dk: "Ud over det problematiske i, at man ikke går efter dem, der er de egentlige ophavsretslige krænkere, så lægger man med SOPA op til, at det ikke er en domstol, der skal foretage vurderingen af, om der er foretaget en krænkelse eller ej. I stedet skal det være en privat, kommerciel aktør, som vurderer sagen. Dermed vil vurderingen blive fortaget ud fra, hvad der kan betale sig".

Hele problematikken ligger I at hvis man har et site med ulovligt indhold, kontakter man ikke udbyderen af sitet, men henvender sig til søgemaskinerne som f.eks. Google og beder dem fjerne sitet fra deres søgeresultater. Dermed bliver besværet lagt på en tredjepart, som så vil udgøre både dommer og udøvende magt. Det er meget problematisk, da de alt andet lige, vil agere på hvad der er nemmest og ikke på, hvad der er rigtigt eller. forkert.

SOPA fremlægges for senatet i næste uge, og vi holder vejret og håber de kommer til fornuft …

Kilde:
Udarbejdet på baggrund af interview med Martine Von Haller Grønbæks på comon.dk

Hvis du stopper op et øjeblik og ser nærmere på den strøm af firmaidentiteter og logoer der passerer dine øjne i hverdagen er det påfaldende at vi lever i Den 3. dimensions tidsalder rent visuelt.

Muligheden for at benytte alle 3 dimensioner i visualiseringer har i den grad smittet af på

Den ¨simple¨ grafik eller vektorgrafikken både i udlandet og herhjemme.

Det er en tendens der følger med tiden som i 3D film og 3D visualiseringer i underholdnings- og markedsføringsindustrien og som formodentlig i løbet af nogle år genererer en modreaktion hvor vi vil se en forenkling af det visuelle billede fra 3D og tilbage til 2D.

Det er først når man holder de mange tilretninger og re-designs af logoer op ved siden af hinanden at det bliver slående.

Her har jeg sammenholdt en række moderniseringer af kendte logoer foretaget over de senere år.

Så kan du jo dømme selv ;)

Nedenstående artikel kan læses på so.dk

http://www.so.dk/studie/studieliv/studier/skriv-gruppearbejde-paa-dit-cv-(1).aspx

Skriv gruppearbejde på dit cv

Er du i tvivl om, hvorvidt gruppearbejde lønner sig på længere sigt? Kreativ chef hos reklamebureauet Stærk, Torben Ravn fortæller her, hvorfor studerende, der har erfaring med at arbejde i grupper, bliver værdsat hos virksomhederne.

Dine fire medstuderende skribler løs på tastaturet. Deres korte kaffepauser og de lange suk, der til tider lyder, er det eneste, der får deres fingre til at lette fra tastaturet. Du ved, at i alle har det samme for øje; den kommende deadline.

Gruppearbejdet kan til tider være en hård nød at knække. Men fat mod og tænk fremad. Der er nemlig fordele ved, at du i løbet af dit studie gentagne gange skal igennem den velkendte gruppeproces. Virksomhederne værdsætter nemlig i højere grad studerende, der har erfaring med at samarbejde.

Med virksomhedernes briller på

Torben Ravn fra reklamebureauet Stærk fortæller, at de er vant til, at nyansatte har arbejdet en del i grupper i løbet af deres studium.

 ”Vi tager det faktisk lidt som en selvfølge, og samtidig er gruppearbejdet ikke noget, der kan undgås, når vi først går i gang med arbejdet”, udtaler han. Derved påpeger han, at selvom erfaring med gruppearbejdet ikke er et must, når der skal ansættes nye folk, så er det bestemt et plus at have med i bagagen.

Torben Ravn lægger vægt på, at de kompetencer, man som studerende skal værdsætte at have fået med fra sit gruppearbejde, er evnen til både at tie og tale. ”Når man kommer ud på en arbejdsplads, er det vigtigt, at man både har erfaring i at lytte og fremlægge ideer.”  

Når det gælder om at fordele rollerne i gruppen, mener Torben Ravn, at det er vigtigt, at det ikke den samme person i gruppen, der gang på gang træffer den endelige beslutning.

”Man skal bruge alle hjerner, og alle skal på banen”, fastslår han. Du kan derfor med fordel øve dig i at åbne munden i din gruppe, hvis du er den stille type og omvendt lukke i, hvis du sædvanligvis er ham eller hende, der kæfter op.

Inspiration kommer lettere i flok

En anden vigtig kompetence, du tager med dig fra gruppearbejdet, og som er nyttig, når du skal ud på arbejdsmarkedet, er din evne til at lade dig inspirere af andres forslag, når nye ideer skal på bordet. Torben Ravn påpeger, at processen med brainstorming er en vigtig facet, og arbejdet med at kunne videreudvikle på andres ideer er en god og essentiel evne, som du i høj grad får gennem gruppearbejdet.

Du lærer igennem konflikter

Selvom konflikter og skænderier blandt dig og dine gruppemedlemmer ikke er at foretrække, så har det uden tvivl lært dig, hvordan man bedst mulig kommer frem til enighed trods uoverensstemmelser. På enhver arbejdsplads vil du komme ud i en eller anden form for konflikt og med gruppearbejdet på cv’et, kan din kommende arbejdsgiver se, at det er noget, du førhen har været tvunget til at tackle.  

”Hvis man ikke er i stand til at være diplomatisk nok, så er man ikke i stand til at arbejde i grupper”, siger Torben Ravn. Konflikterne gavner dig altså på længere sigt.

Er gruppearbejde en del af fremtiden?

Torben Ravn spår, at fremtiden i endnu højere grad vil bestå af projektorienteret gruppearbejde. ”Det giver en mere og mere anerkendende måde at optimere hjernekraften på, og det gør, at man får mere ud af folk på arbejdspladsen.”
 
Så når du næste gang hiver dig i hårene over gruppearbejdet, når uenigheden om problemformuleringens endeligt diskuteres, og når du ville ønske, at gruppearbejde betød ”dig og din computer” så hjælper det at tænke på, at din fremtid kræver, at du kan fungere i flertal.

I stedet for at vige bort fra de sociale medier, vil smarte virksomheder udnytte deres sociale kanaler til at sprede et positivt brand ry, til at tilslutte glade kunder og til at intensivere deres kundesupport indsats.

Forbrugere er ikke ivrige efter at sprede negative budskaber om en virksomhed – medmindre brandet ikke reagerer. Kunderne har fem gange større sandsynlighed for at skrive noget positivt end negativt.

Glade kunder fortæller i gennemsnit 4-6 personer om deres positive oplevelser. De kan blive den mest indflydelsesrige brand ambassadør – hvilket betyder at de går ud i deres bekendtskabskreds og er fortaler for dit brand. Udover at sprede de positive ord videre, vil de også hjælpe med at besvare kundeservice spørgsmål, som er lagt online.

Her er de fem bedste måder at gøre kunderne til brand ambassadør gennem kundeservice:

1. Være hurtig

Det er vigtigt at reagere hurtigt, når kunden henvender sig via de sociale medier.Undersøgelser viser at 25% af sociale medier-brugerene forventer et svar inden for 1 time. Hvis du er for længe om at reagere, risikerer virksomheden at blive opfatet spóm om de enten ikke kender svaret eller er ligeglade.

2. Vær synlig

Svaret du giver til én kunde kan til gengæld hjælpe tusindvis mere. Tænk på hver enkelt post og interaktion som en ressource, at fremtidige kunder kan henvises, for ikke at nævne at kunderne vil være mere tilbøjelige til at linke din side til deres venner med deres spørgsmål.

3. Vær konsekvent

Hvis et fælles spørgsmål er lagt ud på facebook, twitter og linkedIn, skal svarene naturligvis være ensartede, samtidig med en ensartet service på tværs af alle dine kanaler. Brand nøjagtighed driver tillid og troværdighed og hjælper med at opbygge mærkeloyalitet blandt kunderne. Modstridende svar skaber forvirrede, utilfredse kunder.

4. Vær organiseret

Fastholdelse af en succesrig social-medie tilværelse på bare ét netværk er et fuldtidsjob. Prøver man at gøre det over flere netværk er det mildest talt umuligt, hvis ikke personalet i virksomheden er ordentlig organiseret. Hvert holdmedlem skal vide, hvor man kan søge troværdige svar, og kildeoplysningerne skal komme fra samme sted.

5. Vær menneskelig

Folk reagerer bedst, når de føler de taler med andre mennesker. Din kundestøtte skal gøre at kunder føler det som at de poster et normalt spørgsmål på en vens væg. At skabe denne form for relation mellem kunder og virksomhed skulle være en prioritet for enhver virksomhed.

Brug af kundeservice for at skabe brandambassadører er ikke det kæmpearbejde det var engang. Sociale medier præsenterer et utal af muligheder, hvor kunderne kan dele deres positive erfaringer med hinanden og sprede det gode ord om dine produkter og services – alt sammen på dine vegne.

Kilde: mashable.com

”Et billede siger mere end tusind ord” – er der et ordsprog der siger.

Og nogen mener, at det er ordekvilibristen og forfatteren Ernest Hemingway, der er ophavsmanden til citatet. Det har nu ikke været muligt at få det verificeret, men det sætter dog citatet i perspektiv, såfremt det er sandt!

Og skal man forklare, hvordan et helt hus tager sig ud, skal der nok mere end tre billeder til for at erstatte de mange tusinde ord! Eller også bygger byggefirmaet simpelthen et prøvehus, som potentielle købere kan gå rundt i, for derigennem at skabe sig sine egne billeder af huset. Indvendigt og udvendigt. En dyr løsning vil nogle måske mene, men ikke desto mindre det der ofte sker. 

Hvordan skulle man ellers vise det sidste nye indenfor husbyggeri, vil en og anden måske spørge. Og svaret kunne meget vel være 3D! For man kan faktisk bygge et hus op fra bunden, og gå på opdagelse i de forskellige rum.

Man går nærmest i bogstaveligste forstand rundt i huset, og kan på den måde se,hvordan ens kommende stue, køkken eller badeværelse kan tage sig ud. Eller man kan komme med forslag til, hvordan det skal se ud og udstyres. Og efterfølgende se resultatet af egen kreativitet. 

En løsning der er noget billigere end at opføre et spritnyt prøvehus på en bar mark.

Når møbelfabrikanterne i ”gamle dage” – for blot et par år siden – skulle lave mere eksotiske fotooptagelser af deres møbelkollektioner, var det ofte nødvendigt at sende møblerne ud på en mindre jordomrejse.

Det er det ikke længere. I stedet sender man nu møblerne ind i et virtuelt rum, som kan være alt fra et kontorlandskab i Køge til en hvid strand på Jamaica. Møblerne bliver så at sige digitalt moduleret af 3D grafikere, som herefter placerer møblerne i de 3D skabte miljøer.

Eksempler på 3D visualiseringer udført af STÆRK

3D miljøerne bliver typisk til, ved at en grafiker i første omgang laver en drejebog for hvorledes f.eks. kontormiljøet skal tage sig ud. Samtidig placerer han de enkelte møbler i kontorlandskabet, hvorefter 3D grafikeren, som sidder i Bangladesh, tager over og simulerer det hele ind i et 3D miljø. Briefing og sparring mellem Stærk i Vejle og 3D datterselskabet Click House i Bangladesh foregår typisk via Skype og computer. Så i modsætning til ”i gamle dage” er det kun filer, der suser den halve jordklode rundt, alt imens møblerne bliver stående på matriklen!

Hvad sker der, når man sætter en ”Ole opfinder” og en 3D grafiker sammen?

Det korte svar er: Idéen bliver til virkelighed om end i et virtuelt rum. 3D står for ”tredimensionelt”, og platformen, hvor tingene bliver til virkelighed, er naturligvis computeren – hvis nogen skulle være i tvivl! Idéerne myldrer ofte – ved første øjekast – fuldstændig ustruktureret rundt i hovedet på en Ole opfinder. Som myrer i en myreture, fristes man til at sige. For på overfladen ser en myreture jo ganske kaotisk ud. Men der er system i tuen, og på samme måde skaber 3D grafikeren system i Oles tanker og idéer. Gennem dialog og gensidig sparring bliver tankerne konkrete, og pludselig toner idéen frem på skærmen i form af et tredimensionelt billede, der kan ses fra flere vinkler. Eller som en film der illustrerer idéen i bevægelser.

Ketchupholder 

Sådan var det også, da Charlotte Nielsen fra Vejle tilbage i 2002 boede i USA, og gang på gang blev irriteret over at spilde ketchup, når hun, som stort set alle amerikanere, spiste pomfritter med ketchup og drak sodavand i bilen. Noget måtte der ske, og med idéen i hovedet og sparring fra hendes far, der var ingeniør, kontaktede hun Stærk a/s i Vejle. Her sad en kreativ grafiker, som straks begyndte at ”oversætte” Charlottes tankemylder til skitser, som sidenhen blev omformet til 3D billeder hos Stærk’s 3D datterselskab Click House i Bangladesh.  

Resultatet blev ”smart DIP”, som nu er blevet patenteret og venter på at bryde igennem markedsmuren og sikre, at Charlotte og alle vi andre i ro og mag kan spise vores fritter i bilen – uden at ketchuppen lander på de hvide bukser! 

Dansk nethandel stiger – især hos de ældre. Flere undersøgelser viser, at 50 Plus segmentet har taget nethandel til sig.

En ny opgørelse fra FDIH, Foreningen for Distance og Internethandel, viser at danskerne køber ind via indkøbs-domæner som aldrig før. Det er især danskere over 50 år, der står bag stigningen i nethandlen, mens unge under 25 år bruger færrest penge.

- Når vi deler danskerne op i forskellige alders- og familiegrupper, tegner der sig et klart billede af, at det er danskere over 50 år sammen med børnefamilierne, der i dag skaber masser af omsætning med store køb, siger direktør i FDIH Anette Falberg. Rejser, elektronik og flybilletter er de varegrupper, der omsætter de største beløb.

FDIH’s opgørelse fra 2010 bekræfter en tidligere brugerundersøgelse, som i 2009 blev foretaget af onlinehandelspladsen QXL. Også her er 50 Plus i fokus.

Jylland Posten skrev tilbage i 2009 følgende om QXLs analyse: 

Seniorer er langt mere aktive på nettet end hidtil antaget. En brugerundersøgelse foretaget af onlinehandelspladsen QXL afslører således aldersgruppen 65-74 år, som den mest aktive overhovedet. - Det kommer noget bag på os, at den gruppe i den grad giver den gas. De er tilsyneladende meget glade for nethandel og de muligheder, nethandlen tilbyder," siger kommunikationschef Hanne K. Larsen, QXL.

Relaterede artikler:

• Hvem er 50 Plus?
• Nye kendetegn for 50 Plus
• Dialog med 50 Plus
• 50 Plus er online
• 50 Plus i stikord

’Den dag jeg har noget at sælge til denne målgruppe (50 plus, red.), vil jeg ikke forkludre budskabet ved at lade en 28 årig forsikre en 60 årig om, at dette eller hint produkt holder hende ung og i form.’’ Citat af verdensberømt reklamemand. Her afslører vi hvem han er. 

Når vi nu med ganske få tal har dokumenteret at købekraften er i orden hos 50 Plus folket, presser følgende interessante og måske postulerende spørgsmål sig på:

Hvorfor er der så relativt få virksomheder, der i deres kommunikation henvender sig direkte til denne målgruppe? 

Hos Stærk tror vi på, at det langt hen af vejen skyldes banal uvidenhed og den såkaldte lemmingeffekt – det fænomen, at alle mennesker i en gruppe automatisk følger strømmen og gør det samme som de andre! Hertil kommer, at det måske er lidt sjovere at kommunikere med de unge – når man selv er ung. For fakta er jo også, at gennemsnitalderen på reklamebureauerne er ganske ung.

Den kendte og meget respekterede reklamemand David Ogilvy (1911 – 1999), som også blev kaldt "The Father of Advertising" har en gang sagt følgende: 

’’Den dag jeg har noget at sælge til denne målgruppe (50 plus, red.), vil jeg ikke forkludre budskabet ved at lade en 28 årig forsikre en 60 årig om, at dette eller hint produkt holder hende ung og i form.’’

Hos Stærk vil vi gerne gøre David Ogilvys ord – eller rettere ånden i ordene – til vores. Samtidig vil vi vende citatet på hovedet, og forsikre, at vi ikke vil lade en 60 årig overbevise en 28 årig om, hvad der er ”hot or not”! Endelig vil vi udfordre bureauets seniorer og juniorer ved at sætte dem sammen i teams, fordi vi tror på synergi mellem generationerne. Og det skal naturligvis komme vores kunder til gode.

Relaterede artikler:

• Hvem er 50 Plus?
• Nye kendetegn for 50 Plus
• Dialog med 50 Plus
• 50 Plus er online
• 50 Plus i stikord

50 Plus generationen har også været ung engang. For 30 – 40 år siden, lidt afhængig af hvem du spørger. Teenagedatteren synes nok, det er over 50 år siden! Hvad samler og hvad skiller generationerne nu og dengang? Og er der kommunikative muligheder og udfordringer i udviklingen? 

Spørger du i dag en 50 Plus – mand eller kvinde – hvad han eller hun havde til fælles med sine forældre for 30 – 40 år siden, vil svaret nok være: Ganske lidt, om noget overhovedet. Spørger du en 20 årig i dag, hvad hun eller han har til fælles med forældrene i dag, vil svaret nok være en smule mere nuanceret. Måske endda meget mere nuanceret. For i dag er der mere der samler, end der skiller:

• For 40 år siden blev de unge ikke inviteret med rundt om bordet, når vennerne kom til middag lørdag aften. De blev spist af i køkkenet.

• Når der var Beatles koncert i begyndelsen af 1960’erne, var det ikke en koncert for hverken 2 eller 3 generationer. Det var per definition en koncert for ”de unge mennesker”. Og vel ikke noget, der kunne betegnes som musik men snarere som larm! Syntes datidens forældre. I dag går både gamle og unge glædeligt til koncert sammen, uanset det er rock koryfæer som ACDC eller Mark Knopfler, der står på scenen, eller det er ”opkomlinge” som danske Nephew, der gir’ den gas.

• Rejsemønsteret har også ændret sig. I ”gamle dage” var børnene med på ferie, så længe forældrene kunne bestemme. I dag dyster far og søn gerne enten på pisterne i Alperne eller på vandreture i Norge, ligesom sommerferien i dag sagtens kan forme sig som ”3 generationer” på tur!

• Børnepasning er endnu et område, hvor dagens 50 Plus er et aktiv. For 30 – 40 år siden var det vel nærmest en straf at blive passet af bedsteforældrene. I dag er det en fest! Næsten.

• Bevæger vi os over på den politiske scene, er det ikke længere sort eller hvidt. Eller rettere rødt eller blåt. Røde unge og blå gamle.

• Rollemodellerne har også skiftet karakter. Kaj Holger fra TV serien Krøniken er en uddøende arketype, og logen er erstattet med LinkedIn og andre mere fysiske netværk, hvor alder blot er et tal.

• Og endelig, i dag er 50 Plus generationen faktisk dem, der vækster på Facebook og på nethandel.

Med andre ord, der er rigtig meget, der samler generationerne i dag, og derfor er der også spændende muligheder i de kommunikative udfordringer. Fordi, på den ene side kan man kommunikere både til de unge og 50 Plus segmentet på en og samme tid, men samtidig er udfordringen ikke at tale hverken ”op eller ned” men snarere at finde den fælles DNA, når budskabet skal ud over rampen. F.eks. når ”3 generationer” skal sendes på sommerferie på et vinslot i Toscana!

Få et overblik over karakteristika ved 50 Plus, eksempler på forbrug og hvordan du kommunikerer med 50 Plus folket.

Relaterede artikler:

• Hvem er 50 Plus?
• Nye kendetegn for 50 Plus
• Dialog med 50 Plus
• 50 Plus er online
• 50 Plus i stikord

Skal du have et hurtigt overblik over, hvordan de ”ser ud”, hvad de vil købe og hvordan du skal kommunikere med dem, kan du med fordel bruge et minut på vores lille guide ”3 gange 13 rigtige”.

50 Plus karakteristik 

1. Ny vunden fritid

2. Aktiv

3. God økonomi

4. Nysgerrig

5. Forkælelse

6. Krævende

7. Luksus

8. Nydelse

9. ’’Jeg vil ikke nøjes’’

10. Både forandringsvillig og det modsatte

11. Individuelle

12. Udfordringer søges

13. Nedsparing snarere end opsparing

Eksempler på forbrug 

1. Golf

2. Operature

3. Eksotiske rejsemål

4. Firehjulstrækkere og oplevelse på Harley’en

5. Boligen og boligindretning

6. Rejser, spa, wellness

7. Serviceydelser

8. Globetrotter og trekking

9. Økologiske fødevarer

10. Nethandel – læs mere her (link til ”50 Plus er også vilde med nethandel”)

11. Bolig. Den 2. eller 3. bolig – eller mindre bolig

12. Skønhedsprodukter

13. Oplevelser sammen med børn og børnebørn  

50 Plus kommunikation

1. Lær målgruppen 50 Plus at kende

2. Målret tekst, grafik og farver til deres opfattelse af troværdig kommunikation

3. Tilret læsbarheden til et nedsat syn

4. Læg vægt på at signalere troværdighed og skab tillid

5. Beskriv dem aldrig som ’’gamle’’

6. Sex er kedeligt – i forhold til kommunikation!

7. De søger friskhed, naturlighed, glæde og livskraft

8. De forholder sig til deres psykiske alder ikke til deres fysiske alder

9. De forholder sig til moden, der er yngre end dem selv

10. Humor virker, når den er genial og begavet

11. De er anti-autoritære. 1968-genet fornægter sig ikke

12. Interesserer sig for personlig udvikling

13. Appeller til intelligens i kommunikationen  

Relaterede artikler:

• Hvem er 50 Plus?
• Nye kendetegn for 50 Plus
• Dialog med 50 Plus
• 50 Plus er online
• 50 Plus i stikord

Hos Pej Gruppen i Herning har man identificeret 4 grupperinger i seniorlivet: Nye seniorer, rutineseniorer, hjemmegående seniorer og de afhængige seniorer. 

50 Plus segmentet er et spændende og interessant segment med både penge og tid på lommen. Men der er dog stadig også en række forskelle, som man skal være opmærksom på, når man går i infight med segmentet. Her kan Pej Gruppens 4 grupperinger og seniorfaser være en hjælp: 

• Nye seniorer

• Rutineseniorer

• Hjemmegående seniorer

• De afhængige seniorer

Nye seniorer kendetegnes bl.a. ved at leve et meget aktivt liv. De rejser meget, dyrker motion, har mange fritidsinteresser og skal i det hele taget nå en masse. Når det gælder maden, er de sammen med børnefamilierne den gruppe, som spiser mest økologisk. Kulinarisk er de orienteret mod hele verden – de vil gerne spise mad med et etnisk tvist. Generelt lægger de vægt på kvalitet og på at spise sundt. 

Rutineseniorerne er knapt så udadvendte og aktive, og har et lavere forbrug end de nye seniorer. De er i en fase af livet, hvor de har prøvet det hele af, og hvor de vælger at tage alt det gode én gang til. De begynder også at mærke alderen trykke. Når det gælder maden, er de orienterede mod det traditionelle og kendte, ligesom de går op i om maden er sund f.eks. for hjertet. De eksperimenterer ikke så meget. De vil hellere have mere af det samme. Som forbrugere er de meget loyale overfor både mærker og butikker. 

De hjemmegående seniorer er tynget af alderdommen, som begrænser dem fysisk. Deres forbrug er mindre end de to foregående grupper, og når det gælder maden er de orienteret mod convenience løsninger, f.eks. at få maden bragt ud eller færdigretter.  

Endelig er der de afhængige seniorer. Det er gamle, som har behov for hjælp, pleje og omsorg. De lever i beskyttet bolig eller på plejehjem. Deres forbrug er yderst begrænset. 

Selv om der naturligt nok er flest yngre pensionister i gruppen af ”nye seniorer”, understreger Pej Gruppen, at de fire seniorfaser ikke nødvendigvis hænger sammen med alderen, men mere afhænger af den mentale og fysiske tilstand. 

En afhængig senior kan godt være en senil 62-årig, mens der er mange eksempler på nye seniorer, som er 82 år og knivskarpe. De 60 til 65-årige definerer selv alderdommen som ”noget”, der kommer efter de 80 år. Det er faktisk 2 år over den gennemsnitlige skandinaviske levealder!

Relaterede artikler:

• Hvem er 50 Plus?
• Nye kendetegn for 50 Plus
• Dialog med 50 Plus
• 50 Plus er online
• 50 Plus i stikord

Apple nåede i gårsdagens handel ganske kort at blive verdens mest værdifulde selskab målt på markedsværdi, da selskabet overhalede olieselskabet Exxon Mobil med en markedsværdi på 347 mia. dollar, inden aktiekursen faldt tilbage.

Inden børsen i New York lukkede havde Exxon dog generobret førstepladsen med en markedsværdi på 348,3 mia. dollar, mens Apple måtte "nøjes" med en markedsværdi på 346,7 mia. dollar. Apple havde tilbage 1993 kun en markedsværdi på 3,9 mia. dollar.

Selskabets nærmest kometagtige succes har især været drevet af storsællerterne iPod og iPhone. Siden introduktionen af iPod'en i 2001 er selskabets aktiekurs steget mere end 4000 procent.

Kilde: Borsen.dk

Foto: John G. Mabanglo

Foursquare har netop fået sin 'største' bruger til dags dato: Præsident Barack Obama.

"Det Hvide Hus er nu på Foursquare, som er en lokalitets-baseret social-networking tjeneteste. Foursquare er den nyeste måde for amerikanerne at beskæftige sig med administration i Det Hvide Hus", skriver de på deres blog. "Over 10 millioner mennesker har allerede 'checket-in' rundt om i verden, og nu vil alle disse være i stand til at få tips fra Det Hvide Hus om de steder, præsident Obama har besøgt, hvad han gjorde der, samt historiske oplysninger og meget mere ."

Det Hvide Hus siger, at det hovedsaligt vil være udstationeringstips om præsidentens besøg rundt om i landet, når han begiver sig ud på den økonomisk bustur tværs af Midtvesten. Det Hvide Hus vil også lave checkin-steder til forskellige præsidentkandidat begivenheder. Det Hvide Hus 'postede' sit første tip på sin side på mandag, dette afslørede, at præsidenten holdte en tale i Cannon Falls, Minnesota, hvor han diskuterede måder at vokse og styrke økonomien på.

Obama joinede Foursquare blot få timer efter, at Foursquare afslørede 'Tip Lists', en funktion, der lader brugere og brands samle deres bedste tips. Det lader til, at Det Hvide Hus vil bruge 'Tip Lists', som en måde at spore præsidentens besøg over hele landet, når han begynder sin kampagne til genvalg.

Tilføjelsen af Præsident Obama til Foursquare's 10 millioner brugere, kunne være et skelsættende øjeblik for den mobile tjeneste, især når 2012 kampagnen tager fart. Vi kan forvente en masse nye brugere på Foursquare meget snart.

Sms dig til dit næste frimærke med Mobilporto. Så bliver det for alvor nemt at sende en vaskeægte hilsen på papir til familie eller venner.

Du behøver ikke længere tænke på, hvor eller hvornår du finder et frimærke – du sms’er bare ’PORTO’ til 1900. Så får du en kode, som du skriver lige dér, hvor du indtil i dag ville sætte et frimærke.

Du betaler 8,00 kr. plus alm. sms-takst for Mobilporto, som er gældende til et A-breve på højst 50 gram til modtager i Danmark.

• Du kan ikke fortryde dit køb

• Brevet med koden skal sendes inden for 7 døgn

• Koden kan kun bruges én gang

• Dit mobilabonnement/taletidskort skal være dansk og åbent for overtakserede tjenester

Køb Mobilporto via app til din smartphone. (søg på mobilporto) Med Mobilporto app’en kan du hurtig og let købe Mobilporto og betale via mobilregningen eller via betalingskort.

Læs mere her

Kilde: www.postdanmark.dk

TalkO'clock er et social vækkeur. Du sætter en alarm, får et opkald på

din mobiltelefon på det rigtige tidspunkt, og hører "God morgen!" fra

en fremmed. Nemt som barnemad! Og du kan også selv være et vækkeur!

Have det sjovt med at ringe til nogen, du ikke kender for at vække dem.

Hvem ved, måske bliver de dine nye venner

Se mere her: www.talkoclock.com

Det kan være svært at gennemskue om Pepsi har en finger med i spillet her.

Ikke desto mindre er denne film set af knapt en million mennesker siden den blev uploadet for 2 uger siden og skaber derved ­ planlagt eller ej ­ en viral effekt for Pepsi.

Ideen bag produktet er innovativ og genial ­ uanset hvilken flaske der bruges.